Allerede oprettet Bruger

Husk log ind

Dankort, Visa/Dankort VISA Electron MasterCard VISA JCB American Express eDankort Maestro

Gnaver

Småt er smukt – det gælder i hvert fald med små kæledyr. De små kæledyr er ideelle for de mindreårige børn, der begynder at kunne fornemme glæden ved et dyr, og samtidig være med til at give de mindreårige en ansvarsfølelse. De er forholdsvis billige i anskaffelse og i det daglige hold. De små kæledyr kan også være en fascinerende hobby for det voksne publikum. Dog fortjener de små kæledyr en daglig pleje, omsorg og opmærksomhed fra deres ejere for at skabe de optimale livsbetingelser.

Erfaring – vi har stor erfaring og viden inden for dette område, og vi sælger også gnavere i butikken, som f.eks. hamster, mus, rotter, ørkenrotter, kaniner og marsvin. Vores vigtigste opgave i butikken er, at skabe så gode forhold som muligt i form af korrekt pleje og omsorg, hvilket gør sig gældende for alle vores dyr. Vi står selvfølgelig klar til at rådgive og vejlede i forhold til pasning og anskaffelse.

Ernæring – også for gnavere er ernæring vigtig. Gnavere skal have det optimale foder, tilskudsprodukter, vitaminer, mineraler og saltsten. Derudover gives kalkblok for at modvirke lange tænder. Endvidere kan naturgrene med fordel gives i forhold til sund beskæftigelse og aktivering af tyggemuskler. Bestemte gnaver arter, som f.eks. marsvin, chinchilla, deguer samt jordegern, danner ikke selv C-vitaminer, og det er derfor vigtigt at dette gives som tilskud – undladelse heraf kan have døden til følge.

Adfærd – små kæledyr er alle sammen indrettet og bygget lige så indviklet som f.eks. hunde, heste og mennesker. Deres fine, komplekse anatomi og fysiologi er perfekt afstemt til dyrets leveforhold. Igennem vores daglige med butikkens dyr, har det givet en stor viden og forståelse for de forskellige arters adfærd. Vi står selvfølgelig klar til at rådgive og vejlede i forhold til pasning og anskaffelse.