Du er hvad du spiser.... Selv når du har pels og lange fortænder!

Vi ved alle at kosten er vigtig for os mennesker, samt at hvis vi ikke får en sund og varieret kost, så kan vi blive ramt af forskellige sygdomme og problemer. Det samme gælder for din gnaver, om det er en kanin, et marsvin eller en hamster, så er kosten rigtig vigtig. 
Her kan du læse lidt om hvor vigtigt det er at fodre med det rigtige foder og hvordan du ellers kan holde din gnaver beskæftiget samtidig med at det gavner dit kæledyr. 

De mest almindelig gnavere vi holder som kæledyr er kaniner, marsvin og hamstere. Vi tænker, at de sagtens kan fodres med det samme foder, men her tager vi helt fejl. Det er rigtig vigtigt at vælge artsbestemt foder, da de alle har vidt forskellige behov. 

F.eks. er en kanin planteæder og den har brug for en kost, der er sammensat ud fra det de naturligt vil finde i naturen, og dermed få dækket deres behov for vitaminer og mineraler. 

Tager vi marsvinet, så kan den f.eks. ikke selv producere C-vitamin, så derfor er det ekstremt vigtigt at det er tilsat i kosten, og at man giver et ekstra tilskud i foderet, så man er sikker på at den får det. Marsvinet er også en planteæder og kommer oprindeligt fra Andelsbjergene i Sydamerika hvor den lever på åbne græssletter. Derfor er artsbestemt kost baseret ud fra hvad de naturligt til finde på græssletterne.

En hamster er derimod kødædende og har brug for protein. Derfor er artsbestemt foder til en hamster tilført animalsk protein i form af tørrede insekter som eksempelvis melorme. 

Så hvis du vælger et gnaverfoder som ikke er artsbestemt, kan du ikke være sikker på at dit kæledyr for dækket dets behov selv om det godt kan lide foderet og spiser det med største velbehag. En anden ting, som man også skal være meget opmærksom på, er at fodret er med til at slibe deres tænder, som vokser hele livet. Hvis de ikke får slebet dem ved at skulle gnave i kosten eller i andet, så kan det medføre at de bliver så lange, at de ikke kan spise med dem, og dermed sulter sig ihjel. 

Andre ting som er med til at holde tænderne nede og aktivere dem mentalt, er hø og grene. Hø er nok et af de bedste slibemidler der findes og kan bruges til aktivering. Endvidere kan du også bruge grene fra f.eks. æbletræer eller pil, som gnaverne vil elske at gnave i og pille barken af. I barken er der også en masse gode ting som din gnaver har godt af. 

VIGTIGT er det dog at du vælger grene fra træer der ikke er sprøjtet eller er syge. En god ting kan være at hælde kogende vand over grenene og lige skrubbe dem med en stiv børste, så du fjerner mos og andet der kan sidde på grenene. 

Det er også vigtigt at vide, at du aldrig må vælge at bruge grene fra f.eks. blommetræer eller andre frugttræer der bærer frugter med sten. De indeholder nemlig garvesyre som gnavere ikke kan tåle. 


Slik til din gnaver!

De fleste der har kæledyr vil gerne forkæle dem med nogle godbider, eller slik for at sige det lige ud. Det er også muligt til gnavere, hvor der er lavet forskelligt, f.eks. Kräckerstænger, som er lavet af forskellige lækkerier, der er presset hårdt sammen på en træstang, så dyrene skal arbejde for at få det løst. De fleste lækkerier er endvidere lavet så de kan hænges op, så dyrene skal arbejde for at få fat i dem. På den måde bliver de aktiveret samtidig med at du er god ved dem. 

Har du yderligere spørgsmål kan du evt. finde dem i vores pasningsvejledninger, eller også er du velkommen til at kontakte os i butikken.