Har du brug for hjælp til negleklipning af din hund?
Mange hundeejere synes det kan være svært at klippe hundens negle selv – især hvis hunden er urolig eller utryg.
Hos Camillas Dyrecenter tilbyder vi professionel negleklipning til hunde, kaniner, gnavere og fugle. Vi har mange års erfaring med negleklipning og er særligt vant til at arbejde med hunde, der er nervøse eller har haft dårlige oplevelser tidligere.
Vi arbejder med rolige omgivelser, tillid og positiv belønning, så negleklipningen bliver så tryg som muligt for dyret. Mange af de hunde vi hjælper, har tidligere haft svært ved at få klippet negle eller har haft behov for narkose hos dyrlægen. Med tålmodighed og den rette tilgang oplever vi ofte, at hundene bliver mere trygge ved negleklipning.
Vores mål er, at din hund får en god oplevelse – hver gang den får klippet negle.
Hvorfor er det vigtigt at klippe hundens negle?
Regelmæssig negleklipning hos hunde er vigtig for både komfort og sundhed.
Når hundens negle bliver for lange, kan de ramme gulvet, når hunden går. Det kan give den velkendte klik-lyd på gulve, men vigtigere er, at det kan påvirke hundens potestilling og bevægelse.
For lange negle kan med tiden belaste led, knogler og sener, hvilket kan føre til smerter eller skader. Problemet udvikler sig ofte langsomt og kan derfor være svært at opdage, før det allerede påvirker hundens bevægelser.
Man kan sammenligne det med at køre bil med for lidt luft i et dæk. Det fungerer måske i starten, men på længere sigt giver det unødigt slid.
Derfor er det vigtigt at få klippet hundens negle regelmæssigt.